Loppe Shoppe Road

Ø-lopper lørdag den 20. maj 2023 kl. 10.00-16.00

Hvor og hvornår:
Ø-lopper på Bogø - Genbrug er godt for miljøet, men det kan også være med til at skabe liv og fællesskab. Og det er præcis det, det handler om, når Bogø Hovedgade bliver omdannet til Loppe Shoppe Road lørdag den 20. maj 2023 i tidsrummet fra kl. 10-16.

Facebook:
Find Loppe Shoppe Road på Facebook

Lopperne - 2 kilometer loppemarked:
Lopperne vil krible og kravle hele vejen op gennem Bogø Hovedgade. Foran husene og i haverne vil der være små stande, hvor private sælger ud af deres gemmer.

Ønsker du at deltage med en stand - ALLE, også udefrakommende, kan være med:
For at deltage skal du lave din egen stand i din egen have eller foran dit hus. Hvis du ikke bor på Bogø Hovedgade, kan du enten selv lave en aftale med en beboer på hovedgaden om at låne lidt haveplads eller du kan kontakte Bogø Portalen, så får du hjælp til at finde en plads.

Det er gratis at stille en stand op.

BEMÆRK:
Dem der ikke ved hvor de kan placere deres bod kan evt. stille den op på området omkring Bogø Mølle.

Salg af kaffe, kage samt nymalet mel på Bogø Mølle:
Bogø Mølle holder åbent. Ikke for at sælge ’lopper’, men for at tilbyde et krus kaffe og et stykke kage – rørende billigt. Så: Kom forbi, slå jer ned, hold en pause med shopperiet på Bogø Hovedgade. Bagefter er I friske til at tage endnu en tur op og ned ad hovedgaden.

Når I alligevel er på møllen, så kan I jo overveje at købe en pose friskmalet mel, malet på møllen. Det kan man garanteret ikke få andre steder på hovedgaden! Vi kan tilbyde forskellige spændende kornsorter. Vi er glade for at kunne fortælle, at det er blevet meget fint modtaget. Vi har allerede en del faste kunder. Og vores kunder udtaler – og vi har selv erfaret det - at brød bagt med det friskmalede mel hæver bedre, smager bedre, ’nurser’ en følsom mave. Er en kornsort udsolgt, skriver vi din bestilling ned og kontakter dig, når vi har friske forsyninger. Vi har også nogle opskrifter, vi kan tilbyde vores kunder, eller vi kan maile dem, hvis vi løber tør.

Besøg den flotte gamle Bogø Mølle. Du kan kravle helt op i toppen af møllen og nyde det fantastiske håndværk undervejs.

Mange venlige hilsner
Bestyrelsen for Bogø Mølle

Når du bliver sulten
Besøg vores spisesteder

Toiletter:
Toiletter finder du på vores spisesteder, på havnen (handicapvenlig), på Bogø Mølle samt i Bogø Idrætscenter. Spørg de handlende om vej.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål, kan du rette disse til Bogø Portalen

Vi glæder os til at tage imod jer
Bestyrelsen Bogø Portalen